Vadums kvinder så rødt – sikken` fest …..
Lørdag d. 6. marts var der gjort klar til Pigefrokost i Vadum Skoles aula. Allerede kl. 12.30 ankom de første, og i løbet af en halv times tid havde godt 130 feststemte piger i alle aldre taget plads ved bordene. Der var en fantastisk stemning under hele festen, som udover masser af snak, dans, karaoke, solo- og fællessang, naturligvis også bød på masser af lækker mad og dertil hørende drikkevarer. ”Ti tålmodige mænd” – nogle af dem med høreværn (røde naturligvis) – gjorde deres til, at ingen af pigerne gik hverken sultne eller tørstige hjem.
Det ville Gudrun Nielsen – bedre kendt som ”Gudde” – også, så hendes mand måtte køre til fødselsdag hos børnene på Sjælland helt alene. Blandt andet denne vilje til at støtte op omkring Pigefrokosten gjorde, at ”Gudde” blev kåret som ”Årets Vadum-kvinde 2010 ”, og hun fik overrakt såvel blomster som et varigt minde i form af glaskunst.
Senest opdateret (Tirsdag, 23. marts 2010 19:43)













