Møde med Aalborg KommuneMøde med Aalborg KommuneFør sommerferien holdt Borgerforeningen møde med repræsentanter for 2 af kommunens afdelinger, nemlig Park & Natur samt Trafik og Veje. Formålet var at præsentere en række ønsker om vedligeholdelse og af anlægsmæssig karakter i byen – såvel bestyrelsens egne ønsker som forslag fra byens borgere. En række af disse forslag relaterer sig til Spar Nord Fondens donation af kr. 30.000 til byforskønnelse, mens andre idéer er afleveret på Borgerforenin-gens hjemmeside www.vadum-by.dk hen over året. Efter nogen stilstand i ferieperioden er der nu ved at komme gang i en dialog omkring flere af ønskerne, om end der skal en god portion tålmodighed til på baggrund af kommunens økonomiske situation. Senest opdateret (Mandag, 15. februar 2010 15:50)
|
Vadums kvinder så rødtVadums kvinder så rødt – sikken en fest!
Det var med en vis usikkerhed, at festudvalget under Vadum Borgerforening for knap et år siden bestemte sig for at prøve at lave en fest i Vadum - kun for kvinder. Ville der være opbakning til sådan et tiltag osv.? Lørdag d. 16. maj beviste knap 100 festglade damer/piger, at det var en god ide. Kl.13.00 myldrede de ind i skolens aula, alle havde mere eller mindre røde beklædningsgenstande på - nogle var faktisk klædt helt i rødt, her iblandt Janne, der blev kåret som årets ”Vadumkvinde 2009”.
Janne blev kåret som Vadumkvinde 2009,og får overrakt en præmie af Susanne Jungersen fra Vadum Borgerforening. Man gik hurtigt i gang med menuen, som var en buffet med fisk og kylling som forret, dernæst oksekød og skinke samt kartofler, forskellige salater og brød og sidst men ikke mindst ost og kage til kaffen. Under spisningen underholdt Bo Møller på piano, senere var der blød mandestrip og forskellige former for fællessang herunder også karaoke.
Langt de fleste af Vadums virksomheder havde været flinke med sponsorgaver, så udover at der var gevinster på 24 af indgangsbilletterne, blev der også afholdt et forrygende amerikansk lotteri. De fleste af gevinsterne var til forskønnelse og bevarelse af de dejlige piger, men der var også guldvask til bilen og meget andet. Vadum Borgerforening vil gerne sige mange tak for den store opbakning fra erhvervslivet og håber til gengæld, at vores medlemmer bruger de lokale handlende. Opbakningen var så god og stemningen så fin, at festudvalget allerede på festdagen meldte ud, at de gentager tilbudet til næste år; hvor festen bliver afholdt den første lørdag i marts måned.
På gensyn Festudvalget/ Vadum Borgerforening Vadum Lokalhistorisk Arkiv afholdt Åben hus
Vi startede kl. 13.30, hvor de fremmødte så på de forskellige udstillinger, især udstillingen med gammelt legetøj blev beundret. Vi havde fået montren i forhallen fyldt, og heldigvis var der ialt 7 private som havde lånt os gamle ting, og derfor blev vi nødt til at udvide med udstilling i vores indgangsparti ind til Borgerstuen.
Legetøjsudstillingen ved Vadumhallens indgang Det er vores hensigt, at lade udstillingen stå de kommende måneder. Kl. 14.00 bød Lars Jørgen Nielsen velkommen, og startede med at omtale nogle af de arkivalier, som arkivet havde modtaget i årets løb, bl.a. protokoller fra Vadum Andelsmejeris start 1889, en kongetiende bog fra 1901 til 1910, et gammelt maleri af Vadum kirke fra 1930, samt en stump faldskærm fra et nedskudt engelsk fly fra 1940, samt meget andet. Senest opdateret (Lørdag, 20. februar 2010 17:46)
Vadum Bypark indviet
Søndag d.19. okt. blev Vadums nye samlingspunkt " Vadum Bypark" ved siden af Vadum hallen indviet. Før selve indvielsen foregik der forskellige aktiviteter, som skulle ende ved pavillionen inden kl.13.00. Spar Nord havde arrangeret byvandring i samarbejde med Vadum Lokalhistorisk Arkiv, og med Lars Jørgen Nielsen fra arkivet som guide, gik man en tur af Ellehammersvej, Nervøsvej og Pallisdam, for til sidst at ende ved Vadum hallen, der var over 30 deltagere til turen.
Billedet viser opstarten fra Spar Nord`s bygning på Ellehammersvej ligeledes kl. 11.30 var der start på 10 km løb på de nye stisystemer, og kl.12.00 startede de som kunne nøjes med at løbe/gå 2.5 km og 5 km. Alle nåede tilbage inden byrådsmedlem Mette Ekstrøm holdt indvielsestalen, hvorefter et ungt medlem af FDF klippede snoren over til pavillionen. Mette Ekstrøm håbede, at rigtig mange borgere i Vadum ville få glæde af de flotte omgivelser, samtidig henstillede hun til de kommende brugere, at de vil vise omtanke, således at der forsat vil være pænt og hyggeligt at mødes i pavillionen. Senest opdateret (Lørdag, 20. februar 2010 19:53)
|


















