Søg
Kalender
<<  September 2010  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
    1  2  3  4  5
  6  7  8  9101112
131415161718
202223242526
282930   
Kontakt os
...
Vejret
Clear

16°C

vadum

Clear

Humidity: 68%

Wind: E at 18 mph

  • Wed Chance of Rain

    18°C 8°C

  • Thu Partly Sunny

    17°C 7°C

  • Fri Chance of Rain

    17°C 6°C

  • Sat Chance of Rain

    18°C 5°C

Look på
Tæller
mod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_counter
mod_vvisit_counterIdag144
mod_vvisit_counterIgår164
mod_vvisit_counterDenne Uge473
mod_vvisit_counterSidste uge1216
mod_vvisit_counterDenne måned1292
mod_vvisit_counterSidste måned5823
mod_vvisit_counterI alt31208

We have: 8 guests online
Din IP: 38.107.191.98

Åben hus i Vadum Lokalhistorisk Arkiv

Lokalhistorisk Arkiv markerede lørdag d. 14. nov. den årlige arkivdag med en større udstilling; temaet var Vadum skole før og nu. Vi havde fået lov at bruge udstillingen fra skolens bibliotek sammen med de mange ting som tidligere elever på Vadum skole havde lånt os.

Allerede fra start var der mange interesserede gæster, som beundrede de gamle håndarbejder eller kiggede efter børn og børnebørn på de mange billeder. Den ivrige snak og aktivitet blev afbrudt da Lars Jørgen Nielsen bød velkommen og brugte 10 minutter til at fortælle om årets gang og aktiviteter i arkivet.

Dernæst bad han de fremmødte, fortælle lidt om skolegang dengang de var unge; der blev fortalt om at gå i skole 2 dage om ugen, og hvorledes eleverne var delt op i 2 klasser ( storeklasse og betteklasse) hvor læreren så skulle undervise 3 eller 4 årgange sammen. Samtidig blev der fortalt, at lærerne kunne være ret håndfaste, især over for de elever, som tjente på gårdene som hyrdedrenge. De havde jo været tidligt oppe for at få kreaturer og får på græs, så de kunne nemt falde i søvn og blev så vækket med en smeldende lussing. Selv om vi også synes der kan være problemer med skolevæsenet i dag, kunne vi konstatere, at det trods alt er meget bedre end dengang.

Kl. 15.00 var det blevet tid til kaffe og lagkage med flødeskum, og så blev der vist billeder på storskærm; billederne spændte fra motiver fra det gamle Østerhalne som vi ikke havde set før, til nye billeder fra Vadum skoles 50 års jubilæum.

Kl. 17.00 var det slut for denne gang; fra Arkivets side vil vi gerne sige tak for det flotte fremmøde ca. 30 gæster, vi fornemmede at de fremmødte var interesserede, og håber at alle fik en god oplevelse med hjem.

 

Vadum Lokalhistorisk Arkiv


 

Senest opdateret (Mandag, 15. februar 2010 15:51)

 

404 elever besøgte Lokalhistorisk

404 elever fra Vadum skole prøvede ”den gamle skole ” på Vadum Arkiv

 

I forbindelse med Vadum skole 50 års jubilæum, har der været tema uge for eleverne på skolen.

En del af oplevelserne har været et besøg på Lokalhistorisk Arkiv, hvor vi prøvede at vise skolen før Vadum Centralskole.

Eleverne kom klassevis, sammen med deres lærer og skulle i løbet af en halv time prøve, at opleve hvorledes det var at gå i skole dengang. Til at formidle undervisningen, fik vi hjælp af fhv. skoleinspektør Harald Søland, som spillede rollen som den gamle skolemester. Ved hjælp af billeder fra dengang, forklarede H. Søland hvorledes der tidligere var 5 små skoler i sognet, og ved hjælp af et interiørbillede fra Vesterhalne skole fik eleverne indtryk af skolestuens indretning. Vi var så heldige, at have lånt en skolepult, netop fra Vesterhalne skole, således at eleverne kunne prøve at sidde ved den.

De skulle også prøve at skrive på en tavle med en griffel, og hvis det ikke var tilfredsstillende, ja så kunne man jo bare tørre det ud med en klud. Senere fik de lov at skrive med pen og blæk, det var lidt svært, og de blev meget benovet når de så, hvorledes 12 årige Johanne i 1914 havde skrevet side op og side ned, utroligt flot og nøjagtig med skråskrift.

Så kaldte Harald Søland igen på opmærksomhed, han havde nemlig taget fhv. lærer Steffesens violin frem, og forklarede; hver morgen startede med morgensang, og læreren havde kun en violin at spille på, men nu skulle de hjælpe med en morgensang, hvorefter man sang første vers af ” I østen stiger solen op ”, og vi syntes at eleverne var gode til at synge med. Endelig blev der forklaret om at have salmevers for hver dag, og dernæst var der bibelhistorie og læsning i ABC Ole Bole og meget andet.

Vi har været positiv overrasket over hvor flinke og interesserede børnene har været, og vi håber og tror at alle har fået en god og oplysende oplevelse hos os i arkivet.

 

Vadum Lokalhistorisk Arkiv

 

Senest opdateret (Søndag, 14. februar 2010 12:28)

 

Tal med naboen

Tal med naboen

 

Under denne overskrift var der i juni måned en artikel i Aabybro-Posten, som satte fokus på vigtigheden af at etablere og vedligeholde et godt forhold til sine naboer, så forskellige opfattelser af naboskabet løses via dialog, og at man dermed undgår, at der opstår nærmest uløselige konflikter. I artiklen henvises der bl.a. til gode naboråd fra Viborg, som kan findes på hjemmesiden: www.viborg.dk/godtnaboskab.

Anledningen til at bringe dette indlæg er, at Borgerforeningen har fået en henvendelse fra nogle af byens borgere og medlemmer af foreningen med en opfordring til, at der aftales nogle retningslinier for anven-delse af støjgivende maskiner f.x. græsslåmaskiner, flismaskiner, motorsave, fliseskærere o.l., således at det bliver til mindst gene for de fleste.

Borgerforeningen vil gerne tilslutte sig disse tanker, men bestyrelsen går ikke ind for at foreslå et påbud eller faste tidspunkter for anvendelsen af maskiner men vil i stedet opfordre til, at man aftaler med sine naboer om, hvornår det vil være rimeligt af hensyn til ophold på terrassen, børns middagssøvn og lignende individuelle ønsker.

Derfor vil vi igen opfordre til at styrke dialogen med sine naboer, så evt. splid må blive taget i opløbet, og der også på dette område kan skabes et godt klima for alle byens borgere.

Borgerforeningen ønsker alle i byen en fortsat god sommer – også på terrassen og i haven.
 

 

Årets fugleskydning

 Årets fugleskydning

Lørdag d. 6.juni afholdt Vadum Borgerforening og Vadum Skytteforening den årlige fugleskydning - den 40. i rækken - med deltagelse af knap 40 skytter. Deltagerne mødtes ved byflaget, og med musik i spidsen gik man efter en rundtur i byen til sidste års fuglekonge Guldbageren Per Leth. Her blev deltagerne flot trakteret med frisksmurte rundstykker, wienerbrød, kaffe og en skarp, hvorefter der fortsattes igennem byen til skydepladsen ved Rullebanen.

Her bød Borgerforeningens formand velkommen, hvorefter skydningen efter fuglen, som er silhuetten af en fugl savet ud i træ med fastskruede metalplader, kunne begynde. Skydningen blev afviklet i herlig sommervejr og i højt humør, og efter 349 skud blev årets fuglekonge fundet. Herefter blev der serveret spidstegt pattegris med kartoffelsalat m.m. skyllet ned med kold fadøl. Under spisningen uddeltes præmierne til følgende:

 

Citronen: Ole Johannesen v/skud af Lars Nielsen

Kronen: Svend Erik Leth v/skud af Sven Bo Rønn

Halsen: Lars Jørgen Nielsen v/skud af Otto Christensen

Højre vinge: Spar Nord Bank v/skud af Kurt Christensen

Venstre vinge: John Johansen v/skud af Flemming Dam

Halen: Dan Poulsen v/skud af Christian Clausen

Brystet: Ny fuglekonge – Aksel Jacobsen – v/skud af Ib Kjemtrup Møller - ny skyttekonge.

 

Sideløbende blev der afholdt konkurrence i skiveskydning, som blev vundet af Ole Johannesen.

Tak til køberne af skud, som var med til at bakke op om dette hyggelige arrangement. Næste år vil det blive afholdt 2. lørdag i juni – så sæt allerede nu x i kalenderen, så vi kan få lige så mange deltagere, som pigerne kunne samle til deres nylige pigefrokost. Husk at det ikke er forbeholdt medlemmer eller øvede skytter, så tag dine venner, naboer, familier el. lign. med til en hyggelig mandedag.

 
Flere artikler...

Sponsored Links